Vikingeborgen Fyrkat 

Fyrkatborgen ved Hobro er en af de fire vikingeborge i Danmark og en i Skåne, der opførtes i årene omkring 980. Da alle borgene er bygget efter præsis samme mønster, er de formodentlig bygget på nogenlunde samme tidspunkt og af den samme bygherre, nemlig den danske konge.

Fyrkatborgen har været godt befæstet og har derfor sansynligvis tjent et militært formål. Dog har man i forbindelse med de arkæologiske udgravninger kunnet konstatere, at der også har fundet mere fredelige sysler sted inden for borgens volde. Således har der opholdt sig kvinder og børn på stedet, ligesom håndværkere har boet og arbejdet på Fyrkat.

Fyrkat har ligget godt beskyttet i den våde og sumpede Onsild ådal vest for Hobro, men fra borgen har det været muligt at kontrollere den trafik op gennem Jylland, som måtte passere åen længere mod vest.

Fyrkat blev udgravet af Nationalmuseet i 1950'erne. Inden udgravningen startede var her blot dyrkede marker, men efter undersøgelsernes afslutning, blev borganlæget retableret, således at man i dag kan se, hvorledes borgen var opbygget.

Desværre yder den rekonstruerede volden ikke fuld retfærdighed overfor hvordan den oprindelige vold så ud.

Herover en tegning af hvordan man forestiller sig det oprindelige voldanlæg har set ud. Det er et håb at man i fremtiden får penge og mandskab til at reetablere en del af voldanlæget.

=====================================================

 



Fyrkathuset 

Vikingehuset er en rekonstruktion af et af de 16 langhuse, der var krumvæggede med skråtstillede støttestolper, samt et mindre vindfang i hver side af huset. Vindfanget er kun løst forbundet med langhuset, hvoraf man kan udlede at de først er opført efter langhusets færdig gørelse.

Huset er 28,40 meter langt, 7,40 meter bredt og 7,50 meter højt. Det 210 kvaderat meter store hus er opdelt i et 16 meter langt opholdsrum og to mindre gavlrum.

Til langhuset med vindfangene er forbrugt ca. 300 kubikmeter uforarbejdet egetømmer, der er hentet fra de jyske egeskove.

Tagdækningen består af ca. 25000 stk. tilhuggede egespåner.

Til oparbejdningen og tildannelsen af egetræet er hovedsageligt anvendt skarøkser, et fra vikingetiden kendt redskab, som helt op til vor tid har været anvendt på træskibsværfter.

Opførelsen af Vikingehuset påbegyndtes i maj måned 1982 og afsluttedes i december måned 1984.

Til opførelse af huset er forbrugt 24.192 arbejdstimer, hvilket svarer til, at det i vikingetiden har taget 50 mand 2,5 år at opføre et langhus.

Selvom egetømmeret formentlig har været til rådighed dengang på og omkring stedet, og flækning samt delvis tilhugning har fundet sted på fældningsstedet for at lætte transporten til byggepladsen, har det krævet en betydelig arbejdsstyrke at anlægge det omfattende fæstningsanlæg og de 16 langhuse. Hvorfra arbejdsstyrken er hentet kan der kun gisnes om. Det kan være beboere fra de omliggende bopladser eller en af kongen udskrevet/hvervet hær- arbejdsstyrke.

Forklaringer til tegningen.

A: Vindfang til afhjælpning af træk og varmetab. Tilbygget efter langhusets færidggørelse, hvilket fremgår af den ubrudte tagbeklædning.

B: Ornamentering af fantasidyr/gribedyr udskåret i overliggerne til langhusets indgangsdøre.

C: Det store opholdsrum. Med ildsted, langpaller / bænke langs vægene. Har været anvendt som sidde og sove areal, loftet over lang- pallerne / bænkene tjener som beskyttelse mod røg, træk og nedfaldne sodflager.

D: Lyrehullerne i de afvalmede gavle har til formål at sikre røgtræk og luft cirkulation. Kippen er krum ligesom langvægene.

E: Spærene støttes midtpå af langsgående sideåse, oplagt på dværgstolper som er opstillet på de tværgående bindebjælker. Samlingerne er forstærket med knæ.

F: Gavlrummene har formodentlig været anvendt som magasin til opbavaring af madvarer og andet forråd.

G: Husets døre er hængslet med en styretap foroven der går igennem et hul i en egeklods og drejer på en tilsvarende tap i et forstærket hul i en egeklods eller kampesten. Dørenes lukketøj og låse består af en kraftig egetræs skydelås.

H: Vægplankerne og skråstiverne er gravet i jorden. For at sikre træet mod råd og svamp er der foretaget en afsvidning af den jordgravede del forinden nedgravningen.
 
==========================================
Fyrkat møllegaard

 

Fyrkat møllegaard er en smuk gammel vandmølle.

Den ligger meget idyllisk ved foden af FYRKAT BORGEN.

Vandmøllen har antagelig givet navn til stedet Fyrkat.

Den nuværende mølle stammer oprindeligt fra Ryds på Fyn. Den blev i 1962 flyttet til Fyrkat.

Møllearkivet har en uddybende beskrivelse af Fyrkat Mølle.

Fyrkat møllegaard er med sin idylliske beliggenhed og sine smukke lokaler et yndet udflugtsmål.

 
Der er planer om at oprette et mølle laug. 

Planen er at få lov til at køre med møllen i sommerperioden og fremvise møllens indre og fremstillingen af mel for turister. 

I samme forbindelse skal det være muligt at bage snobrød og fladbrød af det nymalede me
====================================================

Vikingecenter Fyrkat

Vikingecenter Fyrkat er bygget op omkring en rekonstruktion af en vikinge gård.
Ud over gården findes der et besøgscenter hvor der er permanente udstillinger.
Der findes en kiosk på stedet som sælger forskellige vikingerelaterede ting.
Og is.
Der findes også en mytologisk legeplads hvor børn og barnlige sjæle kan få masser af tid til at gå.
Det er tilladt at tage en frokostkurv med og nyde den  ved de opsatte  borde.
En herlig oplevelse, specielt hvis man vælger en af de dage hvor en af de mange lokale vikingegrupper levendegør stedet.