Vikingernes historie.
Kort fortalt
Hvem var de, disse vilde barbarer fra nord? Hvor kom de fra og hvad blev der af dem? Hvordan levede de og hvordan døde de? Hvorfor var de så vilde og barbariske?
Ja egentligt findes der ikke et simpelt svar, idet det er en lang række faktorer der ligger til grund for den gængse forestilling om et vildt og barbarisk folkefærd, der pludselig dukker op i nordens historie og lige så pludselig forsvinder igen.
For at tage spørgsmålene i rækkefølge: Hvem var de, hvor kom de fra og hvad blev der af dem?
Det at "være en viking" er et udtryk af nyere dato. Ordet viking ved man ikke præcist hvor stammer fra. Og at bruge ordet om personer er i virkeligheden lidt misvisende idet det tyder på at ordet viking i stedet blev brugt om det at drage ud, enten som handels mand eller som kriger. Man drog i viking.
De var ganske almindelige danskere, svenskere og nordmænd. De fleste vikinger var i virkeligheden bønder, håndværkere og handelsmænd. Kun en lille del af befolkningen var krigere. Det var ikke et folkefærd der bare dukkede op ud af det bare ingenting. De var efterkommere af de gamle jernalderfolk. De levede i et samfund der langsom forandrede sig fra jernalderens bonde og fanger samfund med spredte bebyggelser til den samfundsstruktur vi kender fra den tidlige middelalder med begyndende bysamfund. Vikingerne uddøde ikke men deres samfund og den verden de levede i forandrede sig på en sådan måde at der ikke længere var plads til eller behov for vikingetogterne. Mange vikingekrigere der havde deltaget i togter slog sig ned i det fremmede. En del tog hjem og slog sig ned som bønder eller handelsmænd hjemme i Skandinavien.
Hvorfor var de så barbariske?
For at svare på dette spørgsmål må man se på hvor vi har informationerne om vikingerne fra. De fleste skriftlige kilder fra vikingetiden og tiden kort efter har vi dels fra munke i kristne klostre og dels fra udsendte missionærer der har været udsendt for at forsøge at omvende hedninge til den kristne tro. Derfor er der ingen tvivl om at disse fortællinger om vikingerne og deres virke er farvet af at vikingerne havde en "forkert" tro, at de var hedninge. Der findes en lang række eksempler på at forskellige hertuger rundt om i Europa har optrådt mere brutalt end vikingerne ved overfald på eksempelvis naboer, men dette har ikke vakt samme antiparti idet hertugen var en god kristen og foretog overfaldet i guds navn. Et andet faktum er at vikingerne var uhyggeligt effektive. Det var i mange år svært eller næsten umuligt at modstå et vikingeangreb. Hvorfor nu det? Fordi vikingerne angreb på en anden måde end man var vant til. Vikingerne bevægede sig hurtigt og var velorganiserede. Det gav ikke de angrebne mulighed for at organisere et forsvar. Og inden der var mulighed for at hente forstærkninger havde vikingerne overtaget. En del af vikingekrigerne optrådte efterhånden også som lejesoldater og deltog i forskellige overfald og erobringstoger for forskellige magthavere rundt om i Europa. Disse krigere antog efterhånden den kristne tro og blev ikke længere anset for at være vikinger men blot almindelige lejesoldater.
For historikeren begynder vikingetiden i 793. Her blev det første vikingeangreb registreret, da en norsk flåde den 8 Juni, overfaldt og plyndrede det kloster LINDISFARNE på den Engelske ø Holy Island. ( Der findes faktisk en historie om hvordan 3 vikinge skibe fire år tidligere anløber en havn, og da den lokale by foged dukker op bliver han dræbt af vikingerne. ) Historisk set ender vikingetiden i løbet af 1000 tallet, da de tre skandinaviske lande antager den kristne tro. Mange anser året 1066 for at være enden på vikingetiden. Først med slaget ved Standford bridge, hvor den norske konge Harald Hårderåde bliver dræbt og senere samme år slaget ved Hastings.
Set fra et arkæologisk synspunkt ser det ofte lidt anderledes ud, end set fra en historisk synsvinkel, idet arkæologen i højere grad ser på de materielle spor end på de historiske begivenheder.
Kulturelle forandringer er ofte et resultat af mange faktorer, f.eks. en forandring i infrastrukturen og påvirkninger udefra.
Det er tydeligt at sådanne påvirkninger og forandringer er sket i løbet af 700 tallet, uden at arkæologen sætter en så præcis tid på som historikeren.
De kilder der findes giver ikke altid et klart og entydigt billede af historien. I det følgende afsnit forsøger jeg at sammenfatte en del af kildematerialet.
Ca. 720 anlægges en handels plads der hvor Ribe ligger i dag.
725 Agantyr nævnes af missionær Willibrord fra Utrecht, som konge i danernes land.
777 - 798 Sigfred kendes som konge i danernes land. Han er nævnet i de frankriske årsbøger i 777, 782 og 798. I 782 sender Sigfred gesandter til Karl den Store for at få Karl til at trække sit militær ud af Saksen. Karl den Store efterkommer Sigfred's ønske. Der ud af kan man udlede at Sigfred må have besiddet en ikke uvæsentlig militær styrke.
793 Den 8 Juni, første vikingeangreb registreret. Angrebet sker på det lille Lindisfarne kloster på øen Holy Island ud for den Engelske kyst.
799 Vikingetogterne mod Frankrig begynder.
804 - 810 Godfred konge af danernes land. En af de store krigs konger. Han udvider danevirke kraftigt og opretter en handelsplads i Hedeby. I 808 angriber Godfred i alliance med Vendiske stammer langs Østersøen de Vendiske abodritter og underlægger dem, tvangsflytter handelsmændene til Hedeby og ligger deres tidligere handels station Reric i ruiner. I 810 angriber Godfred Frisland og påligger indbyggerne skat. Samme år bliver han snigmyrdet af en af sine egne soldater.
810 - 812 Hemming konge af danernes land. Slutter fred med frankerne.
813 - 854 Horik ( Erik ) konge af danernes land. I perioder hersker der uvished om hvem der egentlig er den reelle hersker i Danmark. Efter Hemmings død er der to kandidater til tronen; Sigfred, der er en nevø af Godfred, og Anulo der er nevø af en ukendt Harald. Begge bliver dræbt i et slag deres tropper udkæmper mod hinanden. Anulo's to brødre, Reginfred og Harald Klak træder ind på scenen som landets herskere men fordrives for en tid af Godfreds sønner. Reginfred og Harald Klak prøver at generobre tronen med magt men Reginfred bliver dræbt under et slag i 814 og Harald Klak søger tilflugt hos den frankiske kejser Karl den Fromme, der i 814 har efterfulgt Karl den Store. I 820 har Harald Klak af diplomatiets vej vundet indpas hos Godfred sønnerne og er tilsyneladende "med konge" frem til 824 hvor uoverensstemmelserne med Godfred sønnerne bliver så store at Harald Klak endnu en gang må søge tilflugt hos Karl den Fromme. I 826 antager Harald Klak sig den kristne tro og lader sig døbe, ikke fordi han er blevet kristen, men nærmest af bekvemmeligheds grunde. Der følger nemlig grevskabet Rüstingen i Frisland med i dåbs gave.
834 Skibsbegravelse i Oseberg.
834 En stor dansk flåde angriber Frisland og den vigtige handels by Dorestad bliver delvis nedbrændt.
835 En stor dansk flåde angriber Frisland og den vigtige handels by Dorestad bliver delvis nedbrændt.
835 Efter en lang periode med kun enkelte vikingeangreb på England kommer nu en lang årrække med næsten årlige angreb.
836 En stor dansk flåde angriber Frisland og den vigtige handels by Dorestad bliver delvis nedbrændt.
837 En stor dansk flåde angriber for fjerde år i træk Frisland og den vigtige handels by Dorestad bliver delvis nedbrændt. Den danske konge nægter at stå bag angrebene.
838 Ludvig den Fromme ønsker personligt at lede forsvaret af Frisland og tager ophold i byen Nymwenge. En dansk invasions styrke er da også af søvejen på vej i 838, men en kraftig storm gør at mange skibe forliser og flåden vender om. Den danske konge benytter lejligheden til at fortælle Ludvig at de skyldige i overfaldene på Dorestad nu er pågrebet og straffet.
839 Angrebene på Frisland genoptages med fuld styrke.
841 Området omkring Rouen bliver hærget.
842 Handelsbyen Quentovic ved Boulogne bliver lagt øde.
843 Nantes og området omkring Loire floden invaderes.
850 De danske vikinger overvintrer for første gang i England.
850 - 855 Kongerne Horik og Horik den Yngre tillader Ansgar at bygge kirker i Hedeby og Ribe.
854 - 873 Horik den Yngre ( Erik Barn ) konge af danernes land. Horik den Yngre besteg tronen som mindreårig ( deraf tilnavnet Barn ) men vist sig hurtigt at være meget viljestærk. Dette fik Harald Klak's søn Godfred og dennes fætter Ruirik at føle da de forsøgte at tage tronen med magt. Under Horik den unge sker der et opsving i antallet af vikinge togter.
866 En større dansk styrke ankommer til England, tilsyneladende med det formål at bosætte sig.
870 - 940 Harald Hårfager Norges konge.
882 En række vikingetogter ligger byer langs Rhinen afbrændte tilbage.
886 Frankerne forsvarer med held Paris mod et vikingeangreb. For første gang er det lykkedes frankerne at forsvare sig effektivt mod vikingerne.
927 Der oprettes en fredstraktat mellem frankerne og de vikinger der har bosat sig i Frankrig.
930 Islands første parlament, ALTING, afholdes for førstegang. Nationen Island opstår.
948 Biskopper udnævnes til Hedeby og Ribe og Aarhus.
958 Gorm den Gamle, konge af Danmark, begraves i Jelling. Kong Gorm er sandsynligvis søn af Kong Hardeknud. Gorm bliver gift med Tyra med tilnavnet Danebod. Sammen får de børnene Knud , Harald og Gunhild.
958 - 986 Harald Blåtand, konge af Danmark. Harald dør i Jomsborg som følge af et pileskud. Den døde konge bliver ført til treenighedskirken i Roskilde. Kong Harald bliver gift tre gange. Først med Gunhild, dernæst med Tove datter af en vendisk konge, og endelig med Gyrith søster til den svenske tronfølger Styrbjørn. Muligvis er Gunhild og Gyrith en og samme person. Kong Harald får børnene Sven, den senere Sven Tveskæg, Hagen, Tyra og Gunhild.
960 Harald Blåtand antager den kristne tro.
960 En dreng ved navn Erik, kommer med sin familie til Island. Drengen fik senere tilnavnet den røde.
968 Forstærkningen af Danevirke.
980 De danske ringborge, FYRKAT, AGGERSBORG, TRELLEBORG og NONNEBAKKEN bygges. Samtidig bygges TRELLEBORG og BORGEBY i Skåne.
985 Erik den røde bliver, efter en mordsag, dømt fredløs i 3 år. Erik drager mod vest og finder Grønland.
986 - 1014 Svend Tveskæg konge af Danmark. Sven bliver gift 2 gange. Først med Gunhild, datter af en polsk hertug. Sammen med hende får han børnene Knud med tilnavnet den store, Harald, senere konge med tilnavnet den anden, Santslaue der bliver nonne i England og endelig Gyda. Andet øgteskab er med Sigrid Storråde der er datter af en svensk vikingehøvding. Sammen får de datteren Estrid der senere bliver mor til Sven Estridsøn.
995 - 1000 Olav Trygvason konge af Norge.
999 Leif den lykkelige, søn af Erik Den Røde, finder vejen til vinland.
1001 En ekspedition på tre skibe sejler ud for at finde det vinland Leif har fortalt om.
1014 - 1018 Harald 2. Konge af Danmark. Ugift og barnløs.
1015 - 1028 Olav den Hellige konge af Norge.
1016 Knud den store, søn af Svend Tveskæg bliver konge af England. De hedenske krigere antager den kristne tro og bliver kirkens velgører. I denne periode får han sammen med frillen Elgfy børnene Harald med tilnavnet Harefod og Svend.
1018 - 1035 Knud den store konge af Danmark. Han bliver i 1017 gift med Emma datter af normandiets hertug Richard I. Sammen får de børnene Hardeknud og Gunhild.
1028 - 1029 Håkon Eriksson Jarl konge af Norge.
1029 - 1030 Knud den store konge af Norge.
1030 - 1035 Sven Knutsson konge af Norge.
1035 - 1042 Hardeknud konge af Danmark. Ugift og Barnløs.
1035 - 1047 Magnus den gode konge af Norge.
1042 - 1047 Magnus den gode konge af Danmark. Ugift med får datteren Ragnhild med en frille.
1047 - 1066 Harald Hårderåd konge af Norge.
1047 - 1074 Sven Estridsen konge af Danmark. En foretagsom mand. Gift fire gange. Første gang med Gunhild med hvem han får sønnen sven, der dog dør som barn. Ægteskabet bliver opløst efter krav fra kirken da han er hendes halv onkel. Andet ægteskab er med Gyde. Ægteskabet er barnløst. Tredje ægteskab er med Tora. Også dette ægteskab er barnløst. Det fjerde og sidste ægteskab er med Ellisif der er datter af en russisk storfyrste. Sven Estridsen har mange børn, men det er svært at finde rede i med hvem han får dem. Sønnen Thorgils får han formegentligt med Ellisif. De øvrige børn er sikkert med forskellige friller. De børn vi kender er: Harald (III Hen), Knud (II hellige), Oluf (I Hunger), Erik (I Ejegod), Niels. Som alle senere bliv konge af Danmark. Desuden Bjørn, Knud Magnus, Svend, Thorgils,, Sigurd, Benedikt, Guttorm, Ømund, Ulf, Svend, Ingrid, Gundhild og Ragnhild.
1066 Slaget ved Standford Bridge.
1066 Den 14 Oktober, slaget ved Hastings.
1067 - 1093 Olav Kyrre konge af Norge.
1074 - 1080 Harald Hen konge af Danmark. Han er gift med Magrethe. Ægteskabet er barnløst.
1080 - 1086 Knud den Hellige kong af Danmark. Han er gift med Edel og sammen får de børnene Ingrid, Cecilie og Karl.
1086 - 1095 Olaf Hunger konge af Danmark. Gift med Ingegerd.
1093 - 1103 Magnus Barfod konge af Norge.
1095 - 1103 Erik Ejegod konge af Danmark.
1103 Lund bliver ærkebispesæde for hele Skandinavien. Definitivt enden på vikingetiden i norden. Vikingetogterne mod England og Frankrig er forbi, kristendommen har overtaget og vi bevæger os nu ind i den tidlige middelalder.